Hvad er zoneterapi?

Zoneterapi er en ældgammel behandlingsform, som man kan spore helt tilbage til 5000 år f. Kr. Zoneterapi tager udgangspunkt i et helhedssyn på mennesket.

Under foden og på oversiden af foden, er hele kroppen afbilledet i form af forskellige zoner eller punkter, som refererer til kroppens organer, muskler, led, nerver og knogler.

Ved at trykke på bestemte zoner kan jeg, som zoneterapeut, påvirke forskellige ubalancer i kroppen og derved hjælpe kroppen til at genvinde balance.

Zoneterapi er en blid og skånsom behandlingsform, som de fleste oplever som afslappende og behagelig.

Zoneterapi er for ALLE

Zoneterapi kan bl.a hjælpe på:

  • Stress
  • Svækket immunforsvar
  • Muskel og led problemer
  • Rygproblemer
  • Hovedpine/migræne
  • Fordøjelsesproblemer
  • Allergi/astma/bronkitis
  • Menstruationsproblemer
  • Generelt hormonelle forstyrrelser
  • Barnløshed

Den første behandling vare ca. 1½ time, og begynder med journaloptag. Her taler vi sammen for at få klarlagt din nuværende situation og evt. tidligere sygdomme. Herefter begyndes den egentlige behandling. Ud fra de ømme zoner danner jeg mig et indtryk af den videre behandling.

Der er naturligvis fuld tavshedspligt omkring al behandling.

RAB godkendt

Jeg er RAB godkendt dvs. godkendt som registreret alternativ behandler. Det betyder også at du kan få tilskud til dine behandlinger gennem Sygesikringen Danmark, hvis du er medlem heraf.

Se www.sygeforsikringendanmark.dk

Derudover er titlen en garanti for, at jeg som alternativ behandler, lever op til en række krav, som sundhedsstyrelsen stiller til alternative behandlere. Bl.a skal uddannelsen indeholde minimum 220 timers undervisning i zoneterapi.

Endvidere er jeg forpligtet til at videreuddanne mig for at beholde titlen som RAB godkendt Zoneterapeut. Således får du en en behandler der “følger med” i den nye viden der kommer indenfor faget- og det skulle jo gerne komme dig til gode.

Hvis du er i tvivl om zoneterapi vil kunne hjælpe på dine problemer eller symptomer, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtigende snak om hvorvidt jeg vil kunne hjælpe dig.

 
Scroll til toppen